Book
et kursus

Indskoling

På hovedet i litterære universer

– og anden sjov med sprog og litteratur

På kurset får du inspiration til, hvordan du og din klasse kan tage et hovedspring ned i stakken af moderne billedbøger og arbejde med ny børnelitteratur ud fra en legende og kreativ tilgang. Du får bud på, hvordan eleverne kan engageres i arbejdet med sprog og litteratur på måder, hvor de bruger både hoved, hænder, mund og krop.

Kurset giver dig indblik i den nyeste børnelitteratur, og du får ideer til, hvordan klassen kan arbejde sig ind i et litterært univers og få én på opleveren samtidig med, at eleverne lærer om litteratur ved både at lytte, lege, dramatisere, bygge, quizze, tegne, digte, tale OG grine sammen. Som eksempel præsenteres du for et forløb om den populære serie Sallys far, der er kendetegnet ved at være hylende morsom – for både børn og voksne.

Du præsenteres også for andre nyere billedbøger, og du bliver opdateret på nyere litteraturdidaktik. Således får du inspiration til, hvordan du kan arbejde med litteratur ud fra en legende og kreativ tilgang med blyant, papir, farver, lim og saks.

Du får ligeledes inspiration til, hvordan din klasse kan arbejde med forskellige sproglige lege og aktiviteter. Det sker med afsæt i en alternativ ABC, en række gakkede rim og masser af musik og bevægelse.

Du forlader kurset med hovedet fuld af viden om børnelitteratur og litteraturdidaktik – og med tasken fuld af nye ideer til, hvordan du kan arbejde kreativt med sprog og litteratur i din klasse.

andre kurser

Indskoling

Fremstillingsformer for begyndere

Mellemtrin

Safari

Mellemtrin

På opdagelse i tidens tekster for børn

Mellemtrin

Gang i grammatik og fart på fremstillingsformer

Mellemtrin

Med litteraturen i hænderne

Udskoling

Hug en bog og klip en tå