Kurset præsenterer dig for en kreativ og samarbejdende danskdidaktik, og du får bud på, hvordan du og din klasse kan arbejde med nyere børnelitteratur gennem legende og skabende tilgange, hvor eleverne bygger, skriver, tegner, filmer, dramatiserer, digter, klipper og klistrer i forbindelse med deres undersøgelse og fortolkning af tidens bedste børnelitteratur.
Det har vist sig, at dét at lade eleverne SKABE som led i tekstarbejdet har en god effekt på deres evne til indlevelse og fordybelse, og så har det den sidegevinst, at det er også er godt for elevens mentale tilstand.
Kurset inviterer dig ind i et kreativt rum med inspiration til, hvordan eleverne får lov til at sanse, skabe og fortolke med både krop, billeder og ord – altså hvor de udforsker tekster på nye måder.
Du får mulighed for selv at afprøve nogle af aktiviteterne og reflektere over, hvordan kreativitet og faglighed kan gå hånd i hånd.
Kurset kan tegnes som både et eftermiddagskursus (tre timer) og et heldagskursus (seks timer).